archiwoo, Ekolab og Fondraiseren har i tæt samarbejde med Ildsjælene i Lemming udviklet kultur- og idrætshuset Kulturlanternen. Kulturlanternen er det første større konkrete projekt, som søsættes i klyngesamarbejdet Landsbyerne Silkeborg Nord. Landsbyerne Silkeborg Nord er en ny landsbyklynge som bygger på et allerede eksisterende mangeårigt lokalt samarbejde og består af de 8 landsbyer, Serup, Lemming, Resdal, Sinding, Skægkær, Sejling, Ebstrup og Nisset.
Kulturlanternens tilbud og faciliteter udvikles løbende gennem klyngesamarbejdet, hvor der er fokus på landsbyernes nuværende faciliteter og “projekter i støbeskeen” ud fra grundtanken “sammen kan vi mere” og “faciliteter til hverdagen”