Ny Kræftrådgivning i Odense

Archiwoo arkitektur har i samarbejde med totalentreprenøren Hans Jørgensen & Søn, Jesper Thyge Brøgger, C&W arkitekter og Rambøll udformet et nyt kræftrådgivningscenter til Kræftens Bekæmpelse tæt ved OUH i Odense. Vores team var et blandt fire, som konkurrerede om opgaven, som endte med CC Contractor som vinder.

Den planlagte byggegrund ligger på nordsiden af Hospitalsringen, solitært i landskabet tæt på regnvandssøer, stier og natur - en meget velvalgt placering for et nyt kræftrådgivningscenter. Placeringen sætter rammen og konteksten for arkitekturen og signalerer, at kræftrådgivningen skal tilbyde andre mere “bløde” funktioner end OUH’s “behandlingsfokuserede forløb”. Vores bud på et nyt kræftrådgivningscenter ved OUH har derfor først og fremmest drejet sig om at forme rum og miljøer i menneskelig skala, hvor landskabet og naturen omkring inddrages som stedets mest værdifulde visuelle og sanselige ressource. Et hus, som skal bibringe et tydeligt stemnings- og materialemæssigt skifte fra OUHs store skala, stramme og rigide struktur i disponering og facader, hen mod et intimt, sanseligt og nærværende miljø.

Facts

Interiør & indretning
Fondraiser
Omfang
Bæredygtighed